Drømmer du om en vinkælder?

En vinkælder er et fantastisk rum i boligen. Noget mange vinelskere og vinkendere drømmer om at have derhjemme. Måske har du rent faktisk pladsen til det? Men hvordan indretter du vinkælderen på smukkeste og mest funktionelle vis? 

Læs med i denne artikel og få gode råd til at indrette din vinkælder!

3 tips til indretning af din vinkælder

Det er de færreste, der har prøvet at lave og indrette en vinkælder. Men når først kælderen er gjort klar til brug som vinkælder, hvordan indretter du den så på bedste vis? 

1. Vælg vinreoler eller hylder

Opbevaring af selve vinen. Hvordan skal de stå? Hvordan får du plads til fleste mulige vine? Det smarteste er at investere i vinreoler eller reoler med hylder, der passer til, at vinflaskerne kan stå der.

En god idé er også at få målt rummet op, inden du køber dine reoler. Så kan du købe de vinreoler, der bedst muligt passer ind i rummet og udnytte al pladsen. 

2. Husk udluftning i vinkælderen

Udluftning i din vinkælder er også vigtigt. Er der vinduer, kan du bruge disse til at lufte ud. Ellers er det en god idé at investere i en varmepumpe. Med denne kan du styre temperaturen i rummet.

Rummet skal have en fast temperatur. Der må ikke være fugtigt, men heller ikke for tørt. Fugtighed ødelægger f.eks. vinflaskernes etiketter. Dette kan dog forebygges ved at sprøjte hårlak på etiketterne, inden vinflaskerne placeres i vinkælderen.

Der skal heller ikke komme lys ind i rummet. Det er skidt for dine vine. Derfor er det en god idé, hvis vinkælderen er afskærmet fra kælderens øvrige rum. 

3. Overvej et vinkøleskab

Hvis du har ekstra dyre og specielle vine, kan du passe godt på dem i et vinkøleskab. Således sikrer du, at de opbevares ved den helt perfekte temperatur. Champagne, rosé og hvidvin kan opbevares ved 7 grader, mens røde vin skal opbevares ved 12-18 grader.